Hvad er klikkertræning?
Der er intet hokus pokus ved klikkertræning. Det er blot simpel logik baseret på videnskabelige indlæringsteorier.
Klikkertræning er en træningsmetode der bygger på shaping og positiv forstærkning. Det er ekstremt effektivt, fordi det tilfører træningen en fantastisk timing og præcision. Ydermere er det en behagelig og morsom træningsform, der begejstrer dyr såvel som træner. Dyret bliver ikke presset eller tvunget og ej heller straffet for at lave fejl. Tværtimod bliver det opmuntret til at prøve sig frem og til at tage initiativ. Hvis det begår en fejl, er det eneste der sker, at KLIK + GODBID udebliver.
Groft fortalt består klikkertræning i, at dyret lærer at identificere klikket med en positiv forstærker (f.eks. en godbid). Den vil da begynde at arbejde aktivt på at få træneren til at klikke, da dette jo fører til forstærkning. Derfra arbejder man sig via shaping videre mod den færdige adfærd. Først når adfærden er indlært sætter man signal på. Dvs. først lærer hunden at sitte, og når den kan det, lærer man den hvad SIT betyder
Der er intet hokus pokus ved klikkertræning. Det er blot simpel logik baseret på videnskabelige indlæringsteorier.
Klikkertræning er en træningsmetode der bygger på shaping og positiv forstærkning. Det er ekstremt effektivt, fordi det tilfører træningen en fantastisk timing og præcision. Ydermere er det en behagelig og morsom træningsform, der begejstrer dyr såvel som træner. Dyret bliver ikke presset eller tvunget og ej heller straffet for at lave fejl. Tværtimod bliver det opmuntret til at prøve sig frem og til at tage initiativ. Hvis det begår en fejl, er det eneste der sker, at KLIK + GODBID udebliver.
Groft fortalt består klikkertræning i, at dyret lærer at identificere klikket med en positiv forstærker (f.eks. en godbid). Den vil da begynde at arbejde aktivt på at få træneren til at klikke, da dette jo fører til forstærkning. Derfra arbejder man sig via shaping videre mod den færdige adfærd. Først når adfærden er indlært sætter man signal på. Dvs. først lærer hunden at sitte, og når den kan det, lærer man den hvad SIT betyder
Hvad kan jeg bruge klikkertræning til? Det er næsten nemmere at spørge hvad man ikke kan bruge det til..... |  |
Først og fremmest er klikkertræning nok den mest effektive metode til indlæring af nye ting - det være sig vigtige lydighedsøvelser eller sjove tricks. Det er effektivt til at lære selv vilde dyr at lade sig håndtere (meget brugt i zoologiske haver efterhånden). Det er en stor hjælp når man skal lære et dyr at nærme sig, gå på, eller gå ind i ”farlige” ting (f.eks. trailerproblemer hos heste). Det er en fantastisk måde at få dyr til at deltage aktivt, koncentreret og engageret i træningen og til at give usikre dyr selvtillid.
Jeg vil dog lige indskyde at jeg ikke er fanatiker. Jeg sværger ikke til at klikkertræning er den eneste eller bedste løsning på alle problemer. Jeg erkender blankt at i visse situationer (især visse adfærdsproblemer) er klikkertræning ikke den bedste fremgangsmåde – i hvert fald ikke alene. Hvis jeg f.eks. står med en hest, der har for vane at mase ind i folk, står jeg ikke bare og venter på, at den holder op, så jeg kan klikke den for dette!
Jeg vil dog lige indskyde at jeg ikke er fanatiker. Jeg sværger ikke til at klikkertræning er den eneste eller bedste løsning på alle problemer. Jeg erkender blankt at i visse situationer (især visse adfærdsproblemer) er klikkertræning ikke den bedste fremgangsmåde – i hvert fald ikke alene. Hvis jeg f.eks. står med en hest, der har for vane at mase ind i folk, står jeg ikke bare og venter på, at den holder op, så jeg kan klikke den for dette!
Bliver jeg ikke afhængig af altid at have en klikker på mig?
Nej – det gør du ikke. Frygten for ikke at kunne arbejde med sit dyr når man ikke lige har en klikker ved hånden er en af de hyppigste årsager til folks skepsis overfor klikkertræning. Men frygten er ubegrundet. Klikkeren er blot et indlæringsredskab – altså et hjælpemiddel i indlæring af nye øvelser. Det er ikke klikkeren, der kontrollerer adfærden – det er signalet, der gør det, og klikkeren er IKKE et signal. Klikkeren gør det blot muligt at kommunikere til dyret præcist hvad og hvornår det har gjort noget rigtigt. I princippet kan du lægge klikkeren på hylden når adfærden er indlært. Du bør dog stadig jævnligt forstærke dyret for adfærden, f.eks. med ros. Det er dog også tilrådeligt at tage klikkeren (eller i det mindste godbidderne) frem en gang i mellem for at vedligeholde eller peppe adfærden op. Dyret kan nemlig godt begynde at sløse lidt når det er for længe siden du har givet nogle rigtig gode forstærkninger. Du kan også finde klikkeren frem for at arbejde videre med en gammel adfærd eller for at finpudse nogle detaljer |  |
Betinget og ubetinget forstærker
Klikkeren er det man kalder en betinget forstærker (betingning = indlæring)
-En betinget forstærker er noget der skal indlæres før det fungerer som en forstærker
-En ubetinget forstærker er noget der er en forstærkning i sig selv og altså ikke kræver indlæring
En ubetinget forstærker er noget som dyr af naturen opfatter som en forstærkning, f.eks. mad, vand, varme, hvile og læ.
Lyden af en klikker derimod, betyder intet for dyret før det har lært at forbinde den med en ubetinget forstærkning (f.eks. mad). Klikket er i sig selv værdiløst, det bliver først værdifuldt når dyret lærer at forbinde det med maden.
Et meget nærliggende eksempel på en betinget forstærker i vores verden er penge. Penge er i sig selv værdiløse stykker papir og metalstykker. Grunden til at folk gerne vil arbejde for dem er, at de har lært, at de kan bytte pengene til ”rigtige” forstærkere f.eks. mad, drikke og tag over hovedet
Klikkeren er det man kalder en betinget forstærker (betingning = indlæring)
-En betinget forstærker er noget der skal indlæres før det fungerer som en forstærker
-En ubetinget forstærker er noget der er en forstærkning i sig selv og altså ikke kræver indlæring
En ubetinget forstærker er noget som dyr af naturen opfatter som en forstærkning, f.eks. mad, vand, varme, hvile og læ.
Lyden af en klikker derimod, betyder intet for dyret før det har lært at forbinde den med en ubetinget forstærkning (f.eks. mad). Klikket er i sig selv værdiløst, det bliver først værdifuldt når dyret lærer at forbinde det med maden.
Et meget nærliggende eksempel på en betinget forstærker i vores verden er penge. Penge er i sig selv værdiløse stykker papir og metalstykker. Grunden til at folk gerne vil arbejde for dem er, at de har lært, at de kan bytte pengene til ”rigtige” forstærkere f.eks. mad, drikke og tag over hovedet
Dyret skal altså først lære at... KLIK fører til GODBID ... og dette gøres gennem betingning af klikkeren. Betingning af klikkeren Gennem betingningen lærer dyret at associere klik-lyden med en godbid (eller en anden positiv forstærkning). Selve betingningen foregår ved gentagne gange at klikke og give dyret en godbid. Efter en del gentagelser vil den have forstået, at KLIK betyder GODBID. Det varierer meget hvor mange gentagelser der skal til før dyret fanger den. Forsøg har vist at indlæringen er mest effektiv når klikket præsenteres lige inden godbidden. Jeg foretrækker at lade pausen mellem klik og godbid vare ca. 1 sekund. |  |
”Ren operant indlæring” og ”Operant indlæring på ledende signal”
Der er grundlæggende 2 metoder til at indlære en ny adfærd via klikkertræning. Den ene kaldes ren operant indlæring, den anden er operant indlæring på ledende signal. I ren operant indlæring blander træneren sig så lidt som muligt. Han påvirker ikke dyret direkte til at vise en bestemt adfærd, men sørger blot for at klikke og forstærke i det øjeblik dyret tilfældigvis viser den ønskede adfærd (eller noget der nærmer sig den ønskede adfærd). Hvis man med denne metode f.eks. vil lære en hest at løfte ben skal man væbne sig med tålmodighed og klikke hesten idet den af sig selv løfter et ben – blot en anelse. I operant indlæring på ledende signal hjælper træneren dyret på vej ved at påvirke det i den rigtige retning. Med denne metode kunne indlæringen af benløft f.eks. være at træneren prikker hesten på benet med en pisk eller presser med hånden. Idet den give efter for presset KLIK + GODBID. Man kan frit vælge mellem begge metoder til stort set alle øvelser. Det er helt op til den enkelte hvad man foretrækker, men de fleste bruger en blanding af begge metoder i deres træning. Selvom valget er frit og individuelt er nogle øvelser naturligt mere egnede til den ene metode frem for den anden, og der er fordele og ulemper ved begge metoder. |   |
KLIK afslutter adfærden
KLIK afslutter helt automatisk adfærden. Dyret vil næsten altid brat afbryde det det var i gang med da det hører klikket, og vil sandsynligvis ydermere komme hen til dig. Hvorfor er det sådan? Det er der egentlig ikke noget mærkeligt i, for du har jo selv lært dyret, at KLIK betyder: ”Det du gjorde lige dér var korrekt – kom og indkassér din godbid!”
Det at KLIK afbryder adfærd bekymrer mange nybegyndere i klikkertræning. Når man klikker er det jo fordi man gerne vil have, at dyret gør det man klikkede den for – ikke at den skal holde op med det. Der er dog ingen grund til bekymring – dyret er udmærket klar over, at det der udløste klikket var adfærden det viste da det hørte det. Og så betyder det ikke noget hvad det gør efter klikket. Når det har spist sin godbid vil det oftest vende tilbage til den adfærd det blev klikket for.
For at få en adfærd til at vare længere og længere inden den afbrydes (du vil f.eks. lære din hund at blive liggende), skal du blot trække tiden inden du klikker mere og mere ud. Hvis dyret afbryder adfærden før du har klikket får det ingen godbid men må starte forfra.
Stimulus kontrol og indlæring af signal
Indtil nu har vi gennemgået hvordan man får adfærd frem og hvordan man shaper den – kort sagt hvordan man indlærer adfærd. Men hvordan får man kontrol over adfærden, så man kan få dyret til at vise den bestemte adfærd når man ønsker det? Svaret er: Man får adfærden under stimulus kontrol. Det vil sige at man kan få dyret til at vise adfærden når man beder det om det – altså når man giver den signal til det.
Når dyret har lært en adfærd er det tid at sætte signal på. Dyret skal lære at associere et bestemt signal med den bestemte adfærd.
Hvilken type signal?
Du kan vælge mellem flere typer af signaler. De mest almindelige og nemmest anvendte signaler i dyretræning er lydsignaler og visuelle signaler. Af de visuelle signaler er håndsignaler de mest brugte.
Et lydsignal består af en bestemt lyd – oftest et ord. F.eks. lærer hesten, at når der bliver sagt TRAV skal den trave, når der bliver sagt STÅ skal den stoppe osv.
Et håndsignal består af en bestemt håndpositur og/eller bevægelse. Hunden lærer f.eks. at en flad lavt holdt hånd betyder ”dæk” og at en opadgående håndbevægelse betyder ”sit”.
Dyr har ofte nemmere og hurtigere ved at lære visuelle signaler end lydsignaler. Det skyldes først og fremmest at visuelle signaler ofte er fremkommet naturligt (her er tale om ledende signaler). F.eks. er det typiske håndsignal til ”dæk” (hånd sænket mod gulvet) kommet af, at vi i begyndelsen har haft en godbid i hånden som vi har brugt til at lokke hunden ned med. Et lydsignal fremkommer derimod sjældent naturligt. Den eneste måde at indlære et lydsignal på, er derfor at associere det med den bestemte adfærd. Ingen hund er født med at vide hvad ordene SIT eller DÆK betyder (det er vi mennesker i øvrigt heller ikke, vi har bare lært det i så tidlig en alder at vi helt har glemt det).
Når det nu er det nemmeste, bør man så altid vælge naturlige håndsignaler? Nej – det er helt op til dig selv hvad du vælger. Både lyd- og håndsignaler har sine fordele, og det er en smagssag hvad man foretrækker.
De naturlige håndsignaler er først og fremmest oplagt at benytter sig af i operant indlæring på ledende signal. Det færdige håndsignal er jo netop det ledende signal, der er blevet videreudviklet. Derimod er det ofte en fordel at bruge lydsignaler til (evt. i kombination med håndsignaler) til de øvelser der er indlært rent operant. Her har man jo alligevel ikke brugt nogen bevægelser til at lokke dyret til at udføre øvelsen.
Indlæring af naturlige håndsignaler
At indlære naturlige håndsignaler er egentlig bare et spørgsmål om at videreudvikle det ledende signal til et symbolsk signal.
Lad os bruge en typisk indlæring af ”dæk” som eksempel: Det ledende signal består af en godbid ført fra hundens snude ned til gulvet. Når hunden pænt kan følge hånden med godbidden ned i dæk, går man videre til næste trin – nemlig at gøre samme bevægelse bare uden godbid. Sandsynligheden for at hunden vil følge hånden er stor. Når hunden kan følge den tomme hånd ned kan du begynde at gøre signalet mindre. Fra at være en stor tydelig bevægelse kan det gradvist reduceres til en lille symbolsk bevægelse.
Indlæring af lydsignaler og andre signaler
Der er flere måder hvorpå man kan indlære signal. Her vil jeg nøjes med at beskrive den mest simple og – efter min mening – mest effektive måde.
1. Indlær adfærden grundigt
2. Når adfærden sker så hyppigt, at du med stor sikkerhed kan forudsige hvornår det sker igen, præsenteres signalet lige inden adfærden gentages – KLIK + GODBID
3. Gentag trin 2 mange gange. Her sker associationen mellem signal og adfærd. (Forvent ikke at dette kan indlæres i en enkelt træningssession. Gør det gerne over flere gange)
4. Prøv at præsentere signalet på et tidspunkt hvor dyret ikke lige skal til at udføre adfærden. Korrekt reaktion på signalet er tydeligt tegn på, at det er forstået
5. For at få fuld stimulus kontrol skal dyret nu lære at der kun er mulighed for forstærkning for adfærden når der er givet signal. Derfor begynder du nu at ignorere adfærden når den bliver tilbudt uden at du har givet signal til det
Hvis du har en adfærd som du i forvejen har et indlært håndsignal på, er det forholdsvist simpelt at indlære et lydsignal også. Du skal blot præsentere lydsignalet lige inden (ikke mens) du giver håndsignalet. Efter adskillige gentagelser kan du teste om dyret har fanget lydsignalet ved at give dette uden at lade det efterfølge af håndsignalet
Et par advarsler
Lad være med.....
...at bruge klikkeren til at fange dyrets opmærksomhed og til indkald. Mange fristes til dette, da de opdager at de blot skal klikke, så kommer dyret pilende! Men lad for alt i verden være med at falde i den fælde. Det er forkert brug af klikkeren, og det nedsætter effektiviteten af dens egentlige funktion. Lær hellere dyret at komme på et signal (f.eks. dets navn + KOM) og SÅ klik den når den kommer.
...at gøre dit dyr til et påtrængende tiggende udyr. Det er måske ikke så irriterende med små dyr, men med større dyr – især heste kan det virkelig blive en plage. De fleste dyr er slemme til i starten at være anmasende og gå direkte efter godbidderne. Og det er her man skal passe på. Klik ALDRIG og giv ALDRIG godbid når dyret er påtrængende. Husk at når du giver efter for din hests puffen til din lomme, forstærker du jo netop den adfærd, og den vil tiltage yderligere. Jeg hører ofte dette argument mod at bruge mad i træning af heste: ”De bliver aggressive og påtrængende af det”. Til det kan jeg kun svare, at det gør de kun hvis de er blevet forstærket for det. Det er derfor meget vigtigt at ignorere påtrængende adfærd og kun klikke for ønsket adfærd. Der går ikke lang tid før hesten finder ud af, at det ikke giver noget at gå direkte efter godbidden, og den vil begynde at koncentrere sig om at gøre det rigtige.
...at tro at klikkeren kan erstatte godbidderne når den er indlært. Det er desværre en almindelig udbredt misforståelse, at når dyret har forstået at KLIK betyder GODBID, kan man lægge maden væk og nøjes med at forstærke med KLIK. Lad mig stille dette spørgsmål: Hvor længe ville du fortsætte med at gå på arbejde når der holdt op med at være dækning for din løncheck? Næppe længe. Det samme gælder dyr. Hvis godbidderne bliver fjernet vil klikkeren efterhånden miste sin effekt. Husk at klikkeren ikke er en forstærker i sig selv – den er blot en information til dyret om, at den lige har tjent en forstærkning. I stedet for blot at trappe ned på godbidder når en øvelse er indlært, trapper du ned på både KLIK og GODBIDDER.
