Mullet

Stambogsnavn: Nandi
Titler: AK, LP1, (Fynsmester 2005)
DKK-nummer: DK11895/2002
Født: 31/12/01
Race: Boxer

Da jeg mødte Mullet var hun den mest uopdragne hund jeg nogensinde havde mødt. Og selvfølgelig faldt jeg pladask for hende...
Vi overtog hende, da hun var godt ½ år gammel fra en familie der ikke kunne magte hende. Hun havde intet begreb om renlighed, ødelagde alt, brød ud af alt (døre, vinduer, transportbur, m.m.), brød ind i alt (f.eks. hønsegården, skabe, skuffer og køleskabet) og var i det hele taget ustyrlig. Der var totalt mangel på hæmninger når der var noget hun ville. Hun stod f.eks. ikke tilbage for at hoppe op på spisebordet midt i vores aftensmad og begrave mulen i gryderne
(”NEJ, FØJ” – hva’ mener I???).
Hun har – som en rigtig boxer – altid været glad og meget kærlig, men det er de færreste de synes det er rart at blive hilst så overstrømmende, at resultatet er kradsemærker, blodnæse og iturevet tøj!

Set i bakspejlet kan nogle af hendes påfund godt synes morsomme. Som f.eks. da det lykkedes hende at klatre op på skøddet af en passerende rytter, da hun oversvømmede badeværelset ved at skrue helt op for hanen, eller da hun hang frit svævende i luften i halen på en galoperende hest!

Selv om Mullet nåede at give os en del grå hår, blev hun efterhånden en rigtig god og velopdragen hund. Hun lærte gradvist hvordan hun skulle opføre sig, og vi kom problemerne til livs, ét efter ét. Det ville ikke være helt korrekt at sige, at hun nu er et dydsmønster helt igennem – men så ville hun vel heller ikke kunne kalde sig en boxer længere..... Jeg synes i hvert fald der skal være plads til noget personlighed. Hun er i dag en velfungerende og elsket del af familien.

I 2005 blev Mullet Fynsmester i LP1 (DKK lydighed) med hele 176,5 point (ud af 180 mulige). Det gav også en sikker kvalifikation til DM det følgende år (faktisk den af alle kvalificerede med de højeste point) - hvilket vi desværre måtte droppe pga. sygdom.

D. 27. marts 2006 skete der nemlig det ulyksagelige at Mullet fik en blodprop i ryggen. I 2 forfærdelige dage var hele hendes bagpart totalt lammet. På tredjedagen begyndte der at komme liv i halen, og i løbet af den næste uges tid kom der også gang i højre bagben. Venstre bagben kom i gang noget senere, og er aldrig
kommet til at fungere helt optimalt. Hun har tilsyneladende ikke ondt, er rimelig mobil og livsglæden fejler ikke noget! Men hendes dage som avls- og lydighedskonkurrencehund er ovre. Vi er nu bare lykkelige over at kunne beholde hende, og vi passer godt på hende, så hun kan få et godt liv og holde så længe som muligt. Heldigvis kender vi dyrekiropraktor Anne Line Pedersen (www.a-touch.dk), som jævnligt retter Mullets krop op, så hun ikke slider den unødigt og forkert. Det gør, at hun i skrivende stund stadig stortrives som 9 årig. Læs hele Mullets sygdomshistorie nederst på siden.

Inden blodproppen nåede Mullet at få 2 kuld skønne hvalpe. 4 hvalpe i hvert kuld. Sommeren 2004 fik hun sit første kuld med Banderas von Ellinghaus. I 2005 fik hun det andet kuld med Gaio von Monsalvat. I kan læse meget mere om hvalpene under "Kennel
Jodoks".

Ud over sine egne hvalpe, har Mullet haft flere pleje"hvalpe". Dvs. 2 killinger og 2 gedekid!

Killingerne Tyler og Ivan blev fundet moderløse i en alder af knap 2 uger og Mullet trådte villigt til. Hun lod dem endda die, da hun på det tidspunkt lige havde haft sit første kuld hvalpe og stadig havde mælk. I kan læse mere om og se flere billeder i killingedagbogen under "Vores dyr - Katte".

I februar 2006 tog Mullet gedekiddet Ryan til sig. Hans egen mor ville ikke kendes ved ham, og han kom med ind i huset for at få varmen. Mullet blev ellevild og ville passe ham, så det fik hun lov til. Hun vaskede ham, varmede ham, og puttede med ham. Senere da Ryan var blevet lidt større kom han ned at bo hos genboens datter Nina. Han og Mullet har senere lært forskellige cirkustricks sammen. Læs om og se billeder af Mullet og Ryan under Billeder - 2006, og se deres cirkustricks i Ged og Hund under "træning i praksis - geder".

I 2008 skete det igen - vi fik et kid, som moderen ikke ville have. Mullet var lykkelig over at få et nyt adoptivbarn! Hun hedder Martha og kan ses sammen med Mullet i videoen her:
http://www.youtube.com/embed/NJ5Jvu725wg"

Her følger en beretning om Mullets blodprop (skrevet undervejs):

Torsdag d. 30. marts (2006)
- Mandag eftermiddag faldt Mullet pludselig om under en gåtur på markerne. Hun var fuldstændig lam i venstre bagben og kunne hverken stå eller gå. Med genboens hjælp fik vi hende båret op til vejen og kørt til dyrlægen. Røngtenbillederne viste at hun havde udviklet spondylose (forkalkning mellem ryghvirvlerne, som de fleste boxere har/får i en eller anden grad). Det var muligt at det var det, der trykkede på rygmarven, men det kunne også være en
diskosprolaps eller en blodprop. Mullet fik steroider og fik
lov at komme hjem natten over. I løbet af aftenen blev det værre -
hun var nu lam i hele bagkroppen. Hun havde heller ingen
kontrol over urin og afføring.

Tirsdag morgen var vi igen hos dyrlægerne, som nu var ret sikre
på at det var en blodprop i rygsøjlen (som trykkede rygmarven). Hvis denne diagnose var korrekt, skulle steroidebehandlingen få hævelsen til at forsvinde og Mullet skulle så småt begynde at få føreligheden tilbage i løbet af de næste dage. Det så jo lidt lysere ud. Senere samme dag lykkedes det hende at logre lidt og onsdag
kunne hun logre rigtigt samt støtte let på højre bagben. Hun er nu
også så småt ved at få styr på besørgelsen og har det også bedre psykisk. Så det går stille og roligt fremad og dyrlægerne mener hun
kan få det meste eller al førelighed tilbage i løbet af en god måneds tid. Vi har været meget kede af det og bange for at vi skulle miste hende. Heldigvis ser det lysere ud nu og vi håber på det bedste.

Søndag d. 2. april
- Det går fremad som det skal med Mullet. Hun får stille og roligt mere og mere førelighed i bagkroppen. Venstre ben giver også
livstegn nu, og hvis man "sætter hende i balance" kan hun faktisk stå
oprejst selv! Mullet stresser dog en del - det passer hende absolut ikke at skulle ligge stille så meget og ikke kunne løbe rundt. Tak for de mange søde henvendelser vi har fået med ønske om god bedring til Mullet!

Onsdag d. 5. april
- Det går stadig den rigtige vej med Mullet. Hun kan gå/slæbe sig lidt rundt nu ved hjælp af de 3 gode ben. Der er dog også kommet mere
liv i venstre bagben, men det kniber stadig med fodledet, så foden
vender forkert når hun prøver at gå på det. I morgen skal
hun have akupunktur - det skulle gerne hjælpe med at stimulere
helingsprocessen, så det er vi spændte på.

Tirsdag d. 11. april
- Det går stille og roligt fremad med Mullet. Hun har fået sin første akupunktur-behandling, og der er kommet mere gang i det dårlige bagben. Nu lykkes det oftere og oftere Mullet at få vendt poten rigtigt når hun går så hun kan støtte ordentligt på det. Vi er også begyndt på genoptræning i hundesvømmehallen(Dortheasminde). Det er rigtig godt, for her får Mullet mulighed for at bruge sit bagben rigtigt uden belastningen af sin kropsvægt.

Tirsdag d. 18. april
- Mullet gør stadig fremskridt. Nu sætter hun poten rigtigt ned og slæber kun benet når hun er træt. Hun har dog ikke en helt
naturlig føling med sit ben endnu og overkompenserer ved at tage overdrevet store skridt. Så hendes gang er 3 skridt- og så et "hop" med det sidste ben. Balancen er heller ikke helt optimal endnu - hun vælter stadig hvis hun drejer sig for hurtigt. Men alt i alt ser det rigtig godt ud! Hun har fået endnu en akupunkturbehandling og har været til svøming i alt 3 gange. Svømningen fortsætter vi med ca. 2 gange om ugen ind til videre. Mullet er endnu ikke heeeeelt vild med at svømme. Det er lidt uhyggeligt!

Tirsdag d. 19. september
- Mullet er stadig ikke kommet sig helt efter sin blodprop. Faktisk er der ikke sket nogen ændring de sidste mange måneder. Vi har prøvet en masse behandlinger og været en tur på Landbohøjskolen
til undersøgelse og CT-skanning. Desværre kunne de ikke give os nogen afklaring på problemet. Så der er ikke så meget andet at gøre end at vente og håbe hun med tiden bliver bedre. Hvis ikke går det nok alligevel - hun har tilsyneladende ingen smerter, og er da rimelig mobil. På en lige strækning kan hun faktisk løbe temmelig stærkt. Vendinger er straks mere problematiske, da det jo kniber noget
med motorikken og styrken i venstre bagben. Det største problem er, at vi ikke kan gå så meget tur - og slet ikke på hårdt underlag som fx asfalt, for så slider hun lynhurtigt hul på kløerne på bagbenet. Mullets motorikproblem gør også at vi kun kan træne i et meget
begrænset omfang. Det er ærgerligt, for det er virkelig noget hun elsker. Her i september måtte vi desværre også melde pas til DM i lydighed som vi ellers havde kvalificeret os til.